FORORDNING (EU) Nr. 19/2011 av 11. januar 2011 om krav til typegodkjenning av fabrikantens lovpliktige fabrikasjonsplate og av identifikasjonsnummer (VIN-nummer) til motorvogner og tilhengere til disse og om gjennomføring av Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkjennelse av den generelle sikkerhet for motorvogner, tilhengere til disse samt systemer, komponenter og separate tekniske enheter til slike kjøretøy.

UTDRAG

Artikkel 1
Anvendelsesområde

Dette regulativ finner anvendelse på ferdigoppbygde og delvis oppbygde kjøretøyer i klasse M, N og O.

Artikkel 2
Definisjoner

I denne forordning forstås ved:

1) »lovpliktig fabrikasjonsplate«: en plate eller en etiket, som fabrikanten har fastgjort på et kjøretøy, og som angir de viktigste tekniske data, som er nødvendig for å identifisere kjøretøyet og gi de kompetente myndigheter relevante opplysninger om tillatt totalmasse

2) »kjøretøyets identifikasjonsnummer (VIN-nummer)«: den alfanumeriske kode, som kjøretøyet er tildelt av fabrikanten for å sikre en korrekt identifisering av alle kjøretøy

3) »kjøretøytype«: kjøretøy som definert i bilag II, del B, til direktiv 2007/46/EF.

Artikkel 3 og 4 omhandler typegodkjenningsforhold og er ikke tatt med, se forordningen for innholdet i artikkel 3 og 4.

Artikkel 5
Ikrafttredelse

Denne forordning trer i kraft den 1. februar 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheter og gjelder umiddelbart i hver medlemsstat.

BILAG I
TEKNISKE KRAV

DEL A
Lovpliktig fabrikasjonsplate

1. Generelle bestemmelser

1.1. Ethvert kjøretøy skal være utstyrt med en lovpliktig fabrikasjonsplate som beskrevet i dette punkt.

1.2. Den lovpliktige fabrikationsplaten skal monteres av kjøretøyets fabrikant eller dennes representant.

1.3. Den lovpliktige fabrikasjonsplaten skal bestå av enten:

a) en rektangulær metalplate eller

b) en rektangulær selvklebende etiket.

1.4. Metallplater skal være fastgjort med nagler.

1.5. Etiketter skal være slik at det kan ses, hvis noen har forsøkt å manipulere dem, at de er sikret mot svindel, og at de går i stykker, hvis noen forsøker å fjerne dem.

2. Opplysninger, som skal inngå i den lovpliktige fabrikationsplaten

2.1. Følgende opplysninger skal på ikke slettbart vis være påtrykt den lovpliktige fabrikationsplaten i den nevnte rekkefølge:

a) fabrikantens firmanavn

b) kjøretøyets typegodkjenningsnummer

c) kjøretøyets identifikasjonsnummer

d) teknisk tillatt totalmasse

e) største teknisk tillatte vogntogsmasse

f) største teknisk tilladte akseltrykk på hver aksel, i rekkefølge begynnende med forreste aksel.

▼M1

2.2. Højden på tegnene i køretøjets identifikationsnummer, jf. punkt 2.1, litra c), skal være mindst 4 mm.

2.3. Højden på tegnene i oplysninger omhandlet i punkt 2.1, bortset fra køretøjets identifikationsnummer, skal være mindst 2 mm.

3. Særlige bestemmelser

3.1. Tilhengere

3.1.1. Hvis der er snakk om en tilhenger, skal den største teknisk tillatte statiske vertikale masse på koblingspunktet anføres.

3.1.2. Koblingspunktet anses for at være den første aksel, og denne nummereres »0«.

3.1.3. Den første aksel nummereres »1«, den andre »2« osv., efterfulgt av en bindestrek.

3.1.4. Vogntogets masse som omhandlet i punkt 2.1, litra e), utelates.

3.2. Alle tunge kjøretøy

3.2.1. For så vidt angår kjøretøy i gruppe N3, O3 eller O4, skal den største teknisk tillatte masse på en akselgruppe også anføres. Opplysningen vedrørende akselgruppe skal markeres med bokstaven »T«.

3.2.2. For så vidt angår kjøretøy i klasse M3, N3, O3 eller O4, kan fabrikanten på det lovpliktige typeskiltet angi den tilsiktede tillatte totalmasse ved registrering/ ibruktagning.

3.2.2.1. I slike tilfeller skal den del av den lovpliktige fabrikasjonsplate, hvor massene er anført, inndeles i to kolonner: De tilsiktede tillatte totalmasser ved registrering/ibruktagning skal anføres i venstre kolonne og de største teknisk tillatte totalmasser i høyre kolonne.

3.2.2.2. Koden for det land hvor kjøretøyet skal registreres, skal anføres som overskrift i venstre kolonne. Koden skal være i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1:2006.

3.2.3. Kravene i punkt 3.2.1 finner ikke anvendelse, når:

a) det største teknisk tilladte akseltryk på en akselgruppe er summen af det største teknisk tilladte akseltryk på hver af de aksler, der indgår i gruppen, og
b) bogstavet »T« anføres som suffiks til det største tilladte akseltryk på hver aksel, som indgår i den pågældende akselgruppe.
c) Når kravene i punkt 3.2.2 anvendes, er det største tilladte akseltryk på akselgruppen ved registrering/ibrugtagning summen af det største tilladte akseltryk ved registrering/ibrugtagning på hver af de aksler, som indgår i den pågældende akselgruppe.

4. Yderligere oplysninger

4.1. Fabrikanten kan angive yderligere oplysninger under eller ved siden af de foreskrevne påskrifter, uden for et klart afgrænset rektangel, der ikke indeholder andet end de i punkt 2 og 3 foreskrevne oplysninger.

5. Modeller for den lovpligtige fabrikationsplade

5.1. Eksempler på de forskellige modeller for den lovpligtige fabrikationsplade findes i tillægget til dette bilag.

5.2. De data, der er anført i modellerne, er fiktive.

DEL B

Køretøjets identifikationsnummer (VIN)

1. Generelle bestemmelser

1.1. Alle køretøjer skal være mærket med en VIN-kode.

1.2. VIN-koden skal være en unik kode, der utvetydigt kan henføres til et bestemt køretøj.

1.3. VIN-koden skal påføres chassiset eller køretøjet, når køretøjet forlader produktionslinjen.

1.4. Fabrikanten skal sikre køretøjets sporbarhed i en periode på 30 år ved hjælp af VIN-koden.

1.5. Ved typegodkendelse er det ikke nødvendigt at kontrollere, om fabrikanten har truffet foranstaltninger til sikring af den sporbarhed af køretøjet, som er omhandlet i punkt 1.4.

2. VIN-kodens opbygning

2.1. VIN-koden består af tre sektioner:

a) fabrikantkode (WMI — world manufacturer identifier)

b) køretøjsdeskriptorsektion (VDS — vehicle descriptor section)

c) køretøjsindikatorsektion (VIS — vehicle indicator section).

2.2. Fabrikantkoden (WMI) består af en kode, der tildeles fabrikanten med henblik på at kunne identificere denne.

2.2.1. Koden omfatter tre alfanumeriske tegn, dvs. store latinske bogstaver eller arabiske tal, som tildeles af den kompetente myndighed i det land, hvor fabrikanten har sit hovedsæde.

2.2.2. Den kompetente myndighed handler i overensstemmelse med den internationale organisation omhandlet i standarden ISO 3780: 2009 vedrørende »Road vehicles — World manufacturer identifier (WMI) code«.

2.2.3. Hvis fabrikanten globalt fremstiller mindre end 500 køretøjer om året, er det tredje tegn altid »9«. Til identifikation af sådanne fabrikanter tildeler den i punkt 2.2.1 omhandlede kompetente myndighed også tredje, fjerde og femte tegn i køretøjsindikatorsektionen (VIS).

2.3. Køretøjsdeskriptorsektionen (VDS) omfatter seks alfanumeriske tegn, dvs. store latinske bogstaver og arabiske tal, som anvendes til at angive køretøjets generelle kendetegn. Hvis fabrikanten ikke bruger en eller flere af de seks tegn, skal de ubrugte positioner udfyldes med alfanumeriske tegn efter fabrikantens valg, således at det samlede antal tegn er seks.

2.4. Køretøjsindikatorsektionen (VIS) består af otte alfanumeriske tegn, dvs. store latinske bogstaver og arabiske tal, hvoraf mindst fire tegn skal være tal.

Den skal sammen med fabrikantkoden (WMI) og køretøjsdeskriptorsektionen (VDS) give en klar identifikation af køretøjet. Eventuelt ubrugte positioner skal udfyldes med et nul, således at det samlede antal tegn er otte.

2.5. Højden af VIN-tegn indpræget i chassiset skal være mindst 7 mm.

2.6. Der må ikke være mellemrum mellem tegnene.

2.7. Brug af bogstaverne »I«, »O« og »Q« er ikke tilladt.

2.8. Starten og slutningen af VIN-koden skal afgrænset af et symbol efter fabrikantens valg, idet ingen af disse symboler må være et stort latinsk bogstav eller et arabisk tal.

2.8.1. Denne bestemmelse kan fraviges, når VIN-koden angives på en enkelt linje.

2.8.2. Hvis VIN-koden angives på to linjer, finder denne bestemmelse anvendelse på begge linjer.

Tillegg

Modeller for den lovpliktige fabrikationsplate

1. MODELL A for kjøretøy i klasse M1 eller N1

Model for lovpliktig fabrikasjonsplate for et kjøretøy i klasse M1 typegodkjent i Italia

2. MODELL B for kjøretøy i klasse M eller N, bortsett fra M1 eller N1

Model for lovpliktig fabrikasjonsplate for et kjøretøy i klasse N3 typegodkjent i Tyskland.
Bemerk: Venstre kolonne er ikke obligatorisk

3. MODELL C for kjøretøy i klasse O1 eller O2

Modell for lovpliktig typeskilt for et kjøretøy i klasse O2 typegodkjent i Det Forenede Kongerike.

4. MODELL D for kjøretøy i klasse O, bortsett fra O1 eller O2

Modell for lovpliktig fabrikasjonsplate for en semitrailer i klasse O4 typegodkjent i Belgia.
Bemerk: Venstre kolonne er ikke obligatorisk.

BILAG II
KRAV MED HENSYN TIL PLASSERING PÅ KJØRETØYET

DEL A
Lovpliktig fabrikasjonsplate

1. Den lovpligtige fabrikationsplade skal være solidt fastgjort på et iøjefaldende og let tilgængeligt sted.

2. Placering skal vælges, således at den del, som pladen fastgøres på, ikke udsættes for udskiftning, mens køretøjet stadig er i brug.

DEL B
Kjøretøysidentifikasjonsnummer (VIN)

1. VIN-koden skal angives på en enkelt linje.

1.1. Hvis VIN-koden af tekniske årsager, f.eks. pladsmangel, ikke kan angives på en enkelt linje, kan den nationale myndighed på fabrikantens anmodning tillade, at VIN-koden angives på to linjer.

I så fald må de sektioner, der er defineret i punkt 2.1 i del B i bilag I, ikke opdeles.

2. VIN-koden skal påføres ved indprægning eller mekanisk udhamring i chassiset, stellet eller lignende konstruktionsdel.

3. Teknikker, der har bevist, at de giver samme grad af beskyttelse som mekanisk udhamring mod ændring ved manipulering eller forfalskning, kan anvendes i stedet for sådan.

4. VIN-koden skal være placeret på et klart synligt og tilgængeligt sted. Placeringen vælges således, at den ikke kan fjernes og ikke forringes.

5. VIN-koden skal være placeres i køretøjets højre side.

BILAG III
(for typegodkjenning, se forordningen for innhold)