KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1008/2010

af 9 november 2010

om krav til typegodkendelse af forrudevisker- og forrudevaskersystemer for visse motorkøretøjer og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, utdrag: 

　Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på motorkøretøjer i klasse M 1 , jf. definitionen i bilag II til direktiv 2007/46/EF, som er udstyret med en forrude, og på forrudevaskersystemer, der er beregnet til montering i motorkøretøjer i klasse M 1 .

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1) »køretøjstype for så vidt angår forrudevisker- og forrudevaskersystemer«: køretøjer, som ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som rudeviskernes og rudevaskernes karakteristika, form eller størrelse og forrudens karakteristika eller montering

(2) »type forrudevaskersystem«: en gruppe forrudevaskersystemer, som ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som pumpeevne, anvendte materialer, beholderkapacitet, antal dyser, størrelser, vægtykkelse eller vaskersystemets form

(3) »motor«: en forbrændingsmotor, der enten kører på flydende eller gasformigt brændstof

(4) »rudeviskersystem«: et system bestående af en anordning til viskning af forrudens yderside sammen med det nødvendige tilbehør og de nødvendige betjeningsanordninger til at tænde og slukke for systemet.

(5) »viskerfelt«: det område/de områder af forruden, der bestryges af viskerbladet/-bladene ved rudeviskersystemets normale driftsforhold

(6) »viskersystemets intermitterende drift«: en automatisk ikke- kontinuerlig drift af viskersystemet, hvor der efter hver fuldstændig cyklus forekommer en periode, hvor viskerne er stationære i en specifik pauseposition

(7) »forrudevaskersystem«: et system bestående af anordninger til opbevaring, overførsel og påføring af væske til forrudens yderside sammen med de nødvendige betjeningsanordninger til at tænde og slukke for systemet

(8) »betjeningsanordning til forrudevaskersystem«: en anordning til manuelt at tænde og slukke for vaskersystemet

(9) »vaskerpumpe«: en anordning til overførsel af væske fra vaskersystemets beholder til forrudens yderside

(10) »dyse«: en anordning til påføring af væske til forruden

(11) »fuldt spædet system«: et system, der er blevet aktiveret normalt for en bestemt periode, og hvor væsken er blevet overført gennem pumpen og rørsystemet og ud af dysen/ dyserne

(12) »rengjort område«: et det tidligere tilsmudsede område, hvor der efter tørring ikke længere er spor af dråber eller smuds

(13) »synsfelt A«: prøveområde A som defineret i punkt 2.2 i bilag 18 til FN/ECE-regulativ nr. 43 ( 1 )

(14) »synsfelt B«: det reducerede prøveområde B som defineret i punkt 2.4 i bilag 18 til FN/ECE-regulativ nr. 43 uden udelukkelse af det i nævnte regulativs punkt 2.4.1 definerede område

(15) »konstruktivt bestemt torsovinkel«: vinklen mellem en lodret linje gennem R-punktet eller sædets referencepunkt og torsolinjen i en position svarende til ryglænets konstruktivt bestemte placering, som er fastlagt af køretøjsfabrikanten

(16) »R-punkt eller sædets referencepunkt«: et konstruktivt bestemt punkt, som er fastlagt af køretøjsfabrikanten for hver siddeplads, i forhold til det tredimensionale referencesystem

(17) »tredimensionelt referencesystem«: et referencesystem, som består af et lodret længdeplan X-Z, et vandret plan X-Y og et lodret tværplan Y-Z, i overensstemmelse med tillæg 2 til bilag III til denne forordning

(18) »primære referencemærker«: huller, flader, mærker eller andre identificerende tegn på køretøjets karrosseri eller chassis, hvoraf koordinaterne X, Y og Z inden for det tredimensionale referencesystem er angivet af køretøjsfabrikanten

(19) »køretøjets hovedkontakt«: den anordning, hvormed køretøjets indbyggede elektroniske system bringes fra at være slukket, som når køretøjet er parkeret uden fører, til normal driftsfunktion.

BILAG III

Krav til forrudevisker- og forrudevaskersystemer

1. SÆRLIGE KRAV

1.1. Forrudeviskersystem.

1.1.1. Alle køretøjer skal være udstyret med et forrudeviskersystem, der er i stand til at fungere, når køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret, uden at føreren behøver foretage andet end at tænde for den betjeningsanordning, der anvendes til at starte og standse forrudeviskersystemet (positionen »on«).

1.1.1.1. Forrudeviskersystemet skal bestå af en eller flere viskerarme, hvis viskerblade nemt skal kunne udskiftes.

1.1.2. Forrudeviskerfeltet skal dække mindst 98 % af synsfelt A, der bestemmes i overensstemmelse med tillæg 3 til bilag III.

1.1.3. Forrudeviskerfeltet skal dække mindst 80 % af synsfelt B, der bestemmes i overensstemmelse med tillæg 3 til bilag III.

1.1.4. Forrudeviskerfeltet skal opfylde kravene i punkt 1.1.2 og 1.1.3, når systemet fungerer med en viskerfrekvens svarende til punkt 1.1.5.1, og skal prøves under de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.10 til 2.1.10.3 i dette bilag.

1.1.5. Forrudeviskersystemet skal have mindst to viskerfrekvensindstillinger:

1.1.5.1. Den ene frekvens må ikke være mindre end 10 og ikke over 55 cyklusser pr. minut.

1.1.5.2. Den anden frekvens må ikke være under 45 fuldstændige cyklusser pr. minut.

1.1.5.3. Der skal være en forskel på mindst 15 cyklusser pr. minut mellem den højeste og en lavere viskerfrekvensindstilling.

1.1.5.4. Forrudeviskersystemet kan anvendes i intermitterende drift for at opfylde kravene i punkt 1.1.5.1 til 1.1.5.3 i dette bilag.

1.1.6. Frekvenserne i punkt 1.1.5 til 1.1.5.3 skal prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.1 til 2.1.6 og punkt 2.1.8 i dette bilag.

1.1.7. Når forrudeviskersystemet standses ved at slukke på betjeningsanordningen (positionen »off«), skal viskerarm/- arme og –blad/-blade køre tilbage til hvileposition.

1.1.8. Forrudeviskersystemet skal være i stand til at forblive blokeret i en sammenhængende periode på 15 sekunder. Det er tilladt at anvende automatiske kredsløbsbeskyttelsesanordninger, såfremt det med henblik på nulstilling ikke kræver andre betjeninger end af forrudeviskerens betjeningsanordning.

1.1.9. Forrudeviskersystemets evne til at forblive blokeret, jf., punkt 1.1.8, skal prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.7 i dette bilag.

1.1.10. Hvis forrudeviskerarmens/-armenes eller –bladets/bladenes hvileposition ikke er uden for synsfelt B, som bestemt i overensstemmelse med tillæg 3 til bilag III, skal det være muligt manuelt at flytte viskerarmen/- armenes på en sådan måde, at viskerbladet/-bladene kan løftes fra dets/deres placering på forruden, således at forruden kan rengøres manuelt.

1.1.11. Forrudeviskersystemet skal kunne fungere i 2 minutter på en tør forrude i en omgivende temperatur på – 18 °C, uden at dette medfører en forringet ydeevne.

1.1.12. Forrudeviskersystemets ydeevne ved – 18° C skal prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.11 i dette bilag.

1.1.13. Forrudeviskersystemet skal fortsat opfylde kravene i punkt 1.1.2 i dette bilag uden forringet ydeevne, når det fungerer ved højeste frekvens, og når køretøjet er genstand for en relativ lufthastighed på 80 % af den mindste af følgende værdier: køretøjets konstruktivt bestemt største hastighed eller 160 km/h. Synsfelt A på forruden skal forberedes i overensstemmelse med punkt 2.1.8 og 2.1.9 i dette bilag. De aerodynamiske påvirkninger kombineret med størrelsen og formen af forruden, viskerarmen/-armene og viskerbladet/-bladene skal prøves under disse betingelser under hensyntagen til punkt 2.1.9.1. Viskerbladet/-bladene skal under prøvningen forblive i berøring med forruden, og der må ikke forekomme et fuldstændigt løft. Viskerbladet/-bladene skal forblive i fuld berøring med forruden i det felt, der er fastsat i punkt 1.1.2, for hver fuldstændig cyklus, og der må ikke forekomme delvise løft ved opad- eller nedadgående viskning.

1.2. Forrudevaskersystem.

1.2.1. Alle køretøjer skal være forsynet med et forrudevaskersystem, der er i stand til at fungere, når køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret, og som er i stand til at modstå de heraf følgende belastninger og tryk, når dyserne er tilkoblet og systemet er aktiveret i overensstemmelse med proceduren i punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.1.2 i dette bilag.

1.2.2. Forrudevaskersystemets ydeevne må ikke blive nedsat, når det er genstand for temperaturcyklusser som fastsat i punkt 2.2.1 til 2.2.5 i dette bilag.

1.2.3. Forrudevaskersystemet skal kunne sprøjte væske på forrudens målfelt uden tegn på spild, frakobling af rørledninger eller fejl ved dyserne under normale betingelser og omgivende temperaturer mellem – 18 °C og 80 °C. Hvis dyserne er blokeret, må systemet desuden ikke vise tegn på spild eller frakobling af nogen rørledning.

1.2.4. Forrudevaskersystemet skal kunne levere en tilstrækkelig mængde væske til at rengøre mindst 60 % af synsfelt A, der bestemmes i overensstemmelse med tillæg 3 til bilag III, på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.2.6 til 2.2.6.4 i dette bilag.

1.2.5. Forrudevaskersystemet skal kunne aktiveres manuelt ved hjælp af betjeningsanordningen for forrudevasker. Aktivering og deaktivering af systemet kan desuden være koordineret og kombineret med andre af køretøjets systemer.

1.2.6. Væskebeholderens rumfang må ikke være mindre end 1,0 liter.

2. PRØVNINGPROCEDURE (er i hovedsak mest for fabrikant,se forordningen)