Utdrag fra ECE 79.01:

0. INNLEDNING: ikke beskrevet her

1. ANVENDELSE

1.1. Gjelder styreinnretninger for kjøretøyklassene M, N, og O.

1.2. Regulativet gjelder ikke på følgende styresystem:

1.2.1. luftstyring (teksten er noe forenklet)

1.2.2. autonom styring

1.2.3. servostyringssystemer montert på tilhengere, hvor den nødvendige energien for driften overføres fra trekkvognen

1.2.4. den elektriske kontrollen av full servostyring montert på tilhengere, bortsett fra ekstra styreutstyr som definert i punkt 2.5.2.4.

2. DEFINISJONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1. »Godkjennelse av kjøretøy«, typegodkjennelse av et kjøretøy med hensyn til styreinnretning.

2.2. »Kjøretøytype«, kjøretøyer, som ikke avviker innbyrdes med hensyn til fabrikantens betegnelse for kjøretøytypen og på vesentlige egenskaper som:

2.2.1. type av styreinnretning, styrekontroll, styreoverføring, styrende hjul og energikilde.

2.3. Styreinnretningen, hele det anlegget, som medvirker til å endre kjøretøyets bevegelsesretning.

Styreinnretningen omfatter:

— styrekontrollsystem

— styringsoverføring

— de styrende hjul

— energitilførslen, om slik finnes.

2.3.1. »Styringens betjeningsanordning«, den del av styreinnretningen, som bestemmer dettes funktion. Den kan betjenes med eller uten direkte inngripen av føreren. For styreinnretninger, hvor styrekraften helt eller delvis frembringes av førerens muskelkraft, omfatter betjeningsanordningen alle deler inntil det punkt, hvor styrekraften omdannes til mekanisk, hydraulisk eller elektrisk vidreføring.

2.3.2. »Styreoverføring«, alle deler, som danner en funktionsmessig forbindelse mellom betjeningsanordningen og hjulene.

Overføringen oppdeles i to uavhengige funksjoner:

betjeningsoverføring og energioverføring.

Uttrykket »overføring« anvendt alene i dette regulativ henviser til både betjeningsoverføring og energioverføring. Det forekommer mekaniske, elektriske og hydrauliske overføringssystemer eller kombinsjoner av disse, alt etter, hvordan signalene og/eller energien overføres.

2.3.2.1. »Betjeningsoverføring«, alle deler, hvor det overføres signaler med henblikk på betjening av styreinnretningen.

2.3.2.2. »Energioverføring«, alle deler, hvor den energi som kreves til betjening/regulering av hjulenes styrefunktion, overføres.

2.3.3. »Autonom styreinnretning«, et system, som omfatter en funksjon i et avansert elektronisk kontrollsystem, som får kjøretøyet til å følge en defineret bane eller endre sin bane ved hjelp av signaler, der genereres og sendes til kjøretøyet. Føreren har ikke nødvendigvis den primære kontroll over  kjøretøyet.

2.3.4. »Avansert førerassistert styreinnretning«, et ytterligere system ut over hovedstyreinnretningen, som hjelper føreren med å styre kjøretøyet, men hvor føreren hele tiden har den primære kontroll over kjøretøyet. Det omfatter en eller begge av følgende funksjoner:

2.3.4.1. »Styrefunksjon med automatiske kommandoer«, den funksjon i et avansert elektronisk kontrollsystem, hvor aktiveringen av styreinnretningen kan avhenge av en automatisk evaluering av signaler, som genereres i kjøretøyet, eventuelt sammen med passive infrastrukturelementer, hvor det skapes en kontinuerlig kontrollhandling for å hjelpe føreren med å følge en bestemt bane, manøvrere ved lav hastighet eller parkere.

2.3.4.2. »Korrigerende styrefunksjon«, den ikke-kontinuerlige kontrollfunktion i et avansert elektronisk kontrollsystem, hvor endringer av styrevinklen for et eller flere hjul i et begrenset tidsrom kan være resultatet av en automatisk evaluering av signaler generert i køretøjet med henblik på å fastholde kjøretøyets ønskede bane eller påvirke dets dynamiske adferd.

Systemer, som ikke selv positivt aktiverer styreinnretningen, men, som — eventuelt sammen med passive infrastrukturelementer — bare advarer føreren om avvikelser fra kjøretøyets ideelle kurs eller om en uforutset fare, ved hjælp af en følbar advarsel udsendt gennem betjeningsenheten, anses å være en korrigerende styring.

2.3.5. »Styrende hjul«, hjul, hvis rulleretningen i forhold til kjøretøyets lengdeakse kan endres direkte eller indirekte med det formål å endre kjøretøyets bevegelsesretning. (Denne definisjon innbefatter den aksel, hvor de styrende hjul svinges for å bestemme kjøretøyets bevegelsesretning)

2.3.6. »Energitilførsel«, de dele af styreapparatet, som forsyner dette med energi, regulerer energiafgivelsen og eventuelt forarbejder og oplagrer denne. Udtrykket omfatter ligeledes eventuelle beholdere til energimediet samt returledninger, men ikke køretøjets motor (med undtagelse af den i punkt 5.3.2.1 anvendte forstand), eller kraftoverføringen fra denne til energikilden.

2.3.6.1. »Energikilde«, den del af energitilførselssystemet, som leverer energien i den nødvendige form.

2.3.6.2. »Energibeholder«, den del af energitilførselssystemet, hvori den af energikilden leverede energi opbevares, f.eks. en væskebeholder under tryk eller køretøjets batteri.

2.3.6.3. »Opbevaringsbeholder«, den del af energitilførselssystemet, hvori energimediet opbevares ved atmosfæretryk eller et tryk nær ved dette, f.eks. en væskebeholder.

2.4. Styreparametre (Ikke tatt med, se regulativet)

2.5. Typer af styreinnretninger

Avhengig av, hvordan styrekreftene frembringes, skjeldnes mellom følgende former for styring:

2.5.1. For motorkjøretøyer:

2.5.1.1. »Hovedstyreinnretning«, den styreinnretning i et kjøretøy, som hovedsakelig er bestemmende for kjøretøyets bevegelsesretning. Det kan bestå av:

2.5.1.1.1. »Manuel styring«, hvor styrekreftene alene frembringes ved førerens muskelkraft.

2.5.1.1.2. »Partiel servostyring«, hvor styrekreftene frembringes dels ved førerens muskelkraft, dels ved energitilførselssystemet (-erne).

2.5.1.1.2.1. Styring hvor styrekreftene utelukkende tilføres fra en eller flere energiforsyningskilder når utstyret er intakt, men hvor styrekrefter kan frembringes av føreren muskelkraft alene hvis det oppstår en funksjonsfeil ved styringen (integrert servostyring), anses også for partiel servostyring.

2.5.1.1.3. »Full servostyring«, hvor styrekreftene utelukkende frembringes av en eller flere energitilførsler.

2.5.1.2. »Selvstyring«, et system, hvor styrevinklen på et eller flere hjul ændres udelukkende af de kræfter og/eller momenter, som påføres dækket i dets berøringspunkt med vejen.

2.5.1.3. »Supplerende styring (ASE)«, hvor hjulene monteret på en eller flere aksler på køretøjer af kategori M og N er styrende som supplement til hovedstyreapparatets hjul i enten samme eller modsat retning af disse, og/eller hvor styrevinklen af for- og/eller baghjul kan ændres, afhængigt af køretøjets opførsel.

2.5.2. For tilhengere:

2.5.2.1. »Selvstyring«, et system, hvor styrevinklen på et eller flere hjul endres utelukkende av de krefter og/eller momenter, som påføres ddkket i dets berøringspunkt med veibanen.

2.5.2.2. »Hengslet styring«, innretning hvor styrekreftene frembringes av en retningsendring hos det trekkende kjøretøy og styrevinklen på tilhengerens styrende hjul direkte avhenger av vinkelen mellom det trekkende kjøretøys og tilhengerens lengdeakse.

2.5.2.3. »Selvdirigerende styring«, hvor styrekreftene frembringes av en retningsendring hos det trekkende kjøretøy og styrevinklen på tilhengerens styrende hjul direkte avhenger av vinklen mellem lengdeaksen på tilhengerens chassis eller en som sådant fungerende last, og lengdeaksen på hjelperammen, hvor akslen (akslene) er montert.

2.5.2.4. »Ekstra styreutstyr«, et system, som er uavhengig av hovedstyrsystemet, og ved hjelp av styrevinklen for en eller flere aksler i styresystemet kan påvirkes selektivt for manøvreringsformål.

2.5.3. Avhengig av de styrende hjuls plassering skjeldnes mellom følgende former for styring:

2.5.3.1. »Forhjulsstyring«, hvor kun hjulene på forakslen (-akslerne) er styrende. Denne definisjion omfatter alle hjul, hvor styredslagene sker i samme retning.

2.5.3.2. »Baghjulsstyring«, hvor kun hjulene på bagakslen (-akslerne) er styrende. Denne definition omfatter alle hjul, på hvilke styreutslagene skjer i samme retning.

2.5.3.3. »Flerakslet styring«, hvor en eller flere for- og bagaksler er styrende.

2.5.3.3.1. »Styring på samtlige hjul«, hvor alle hjul er styrende.

2.5.3.3.2. »Styring ved hængslet chassis«, hvor styrekræfterne direkte frembringer en indbyrdes bevægelse af chassisets dele.

2.6. Typer af styretransmission

Afhængigt af, hvordan styrekræfterne transmitteres, skelnes mellem følgende typer af styretransmission:

2.6.1. »Rent mekanisk styretransmission«, hvor styrekræfterne udelukkende overføres ad mekanisk vej.

2.6.2. »Rent hydraulisk styretransmission«, hvor styrekræfterne i et bestemt punkt udelukkende overføres ad hydraulisk vej.

2.6.3. »Rent elektrisk styretransmission«, hvor styrekræfterne i et bestemt punkt udelukkende overføres ad elektrisk vej.

2.6.4. »Blandet styretransmission«, hvor en del af styrekræfterne overføres ad mekanisk vej og de øvrige styrekræfter ad anden vej. Såfremt en mekanisk del af styretransmissionen udelukkende tjener til at angive styrevinklen og ikke er solid nok til at overføre de fulde styrekræfter, anses styretransmissionen for at være rent hydraulisk eller rent elektrisk.

2.7. »Elektronisk kontrollinje«, den elektriske forbindelse, som sørger for styrekontrolfunktion for påhængskøretøjet. Den omfatter det elektriske ledningssystem og konnektorer, herunder dele til datakommunikation og den elektriske energiforsyning til påhængskøretøjers betjeningstransmission.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1. Ansøgningen om typegodkendelse af et køretøj med hensyn til styreapparatet indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt bemyndigede repræsentant.

3.2. Ansøgningen skal være ledsaget af nedenstående dokumenter i tre eksemplarer og af følgende materiale:

3.2.1. en beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til de i punkt 2.2 nævnte punkter; køretøjstypen skal være angivet

3.2.2. en kort beskrivelse af styreapparatet med et diagram over hele styreapparatet, som viser, hvor de forskellige anordninger, som påvirker styringen, er placeret i køretøjet

3.2.3. for fulde servostyringssystemer og systemer, som er omfattet af dette regulativs bilag 6: et overblik over systemet med angivelse systemkonceptet og fejlsikringsprocedurer, redundanser og advarselssystemer i køretøjet, som er nødvendige for sikker drift. Den nødvendige tekniske dokumentation vedrørende sådanne systemer skal stilles til rådighed med henblik på drøftelser med den typegodkendende myndighed og/eller den tekniske tjeneste. Sådan dokumentation vil blive drøftet i fortrolighed.

3.3. Et køretøj, repræsentativt for den type, som skal godkendes, skal fremstilles for den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for kontrol af de tekniske specifikationer.

4. GODKENDELSE

4.1.Utelatt, vesentlig for fabrikant

4.1.1. Utelatt, vesentlig for fabrikant

4.2. Det tildeles et godkjennelsesnummer til hver godkjent type. De første to siffer (p.t. 01) angiver den endringsserie, som indeholder de seneste vesentlige tekniske endringer av regulativet på tidspunktet for utstedelse av godkjennelsen. Samme kontraherende part må ikke tildele dette nummer til en annen kjøretøytype eller til samme kjøretøytype innlevert med et styreinnretning, som avviker fra beskrivelsen i de dokumenter, som kreves i henhold til punkt 3.

4.3. En meddelelse om godkendelse eller udvidelse eller afvisning af godkendelse af en køretøjstype i henhold til dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.4. Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.4.1. en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (1)

4.4.2. nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.5. Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så tilfælde skal numrene på regulativet og godkendelserne samt de ekstra symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke der er meddelt godkendelse i det land, hvor godkendelsen er meddelt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6. Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne fjernes.

4.7. Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den fabrikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

5. FORSKRIFTER VEDRØRENDE KONSTRUKTIONEN

5.1. Generelle forskrifter

5.1.1. Styreapparatet skal muliggøre sikker og let styring af køretøjet ved hastigheder, indtil dets konstruktivt bestemte maksimalhastighed, eller, for påhængskøretøjer, indtil dets teknisk tilladte maksimalhastighed. Styringen skal være selvoprettende, såfremt den er underkastet prøverne efter punkt 6.2 med styreapparatet intakt. Motorkøretøjer skal opfylde forskrifterne i punkt 6.2, påhængskøretøjer forskrifterne i punkt 6.3. Køretøjer med supplerende styring skal endvidere opfylde forskrifterne i bilag 4. Påhængskøretøjer med hydraulisk styretransmission skal tillige opfylde forskrifterne i bilag 5.

5.1.2. Køretøjet skal kunne køre ligeud, uden at føreren foretager større korrektioner med betjeningsanordningen, og uden kraftige vibrationer i styretøjet ved køretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed.

5.1.3. Den retning, hvormed betjeningsanordningen påvirkes, skal svare til den ønskede ændring i bevægelsesretning for køretøjet, og der skal være en kontinuerlig sammenhæng mellem betjeningsvinklen og styrevinklen. Disse forskrifter finder ikke anvendelse på systemer med indbyggede automatiske kommandoer, korrigerende styrefunktioner eller på supplerende styring. Forskrifterne finder heller ikke nødvendigvis anvendelse på fulde servostyringssystemer, når køretøjet holder stille, og når systemet ikke forsynes med energi.

5.1.4. Styreapparatet skal være konstrueret, fremstillet og monteret på en sådan måde, at det kan tåle de belastninger, som hidrører fra normal brug af køretøjet eller en kombination af køretøjer. Den maksimale styrevinkel må ikke være begrænset af nogen del af styretøjets transmission, medmindre dette udtrykkeligt er tilsigtet. Medmindre andet er angivet, skal det i dette regulativ anses for givet, at der ikke på én gang kan opstå flere end én fejl i styreapparatet, og at to aksler på samme bogie udgør én enkelt aksel. 5.1.5. Styreapparatets effektivitet, herunder de elektriske styrelinjer, må ikke kunne påvirkes negativt af magnetfelter eller elektriske felter. Overensstemmelse med de tekniske forskrifter i regulativ nr. 10 med den seneste ændringsserie, der er gældende på tidspunktet for typegodkendelsen, skal påvises.

5.1.6. Avancerede førerassisterende styreapparater må kun godkendes i henhold til dette regulativ, såfremt funktionen ikke forårsager nogen forringelse af hovedstyreapparats ydelse. De skal desuden være konstrueret således, at føreren til enhver tid og ved bevidst at gribe ind kan tilsidesætte funktionen.

5.1.6.1. Når styrefunktionen med automatiske kommandoer aktiveres, skal dette angives over for føreren, og funktionen skal deaktiveres automatisk, hvis køretøjet overskrider den angivne hastighedsgrænse på 10 km/h med mere end 20 %, eller hvis de signaler, som skal evalueres, ikke længere modtages. Enhver afbrydelse af styringskontrollen skal frembringe en kort, men tydelig føreradvarsel i form af et visuelt signal kombineret med enten et akustisk signal eller et signal, som er følbart i betjeningsanordningen.

5.1.7. Styretransmission

5.1.7.1. Anordninger til justering af styregeometrien skal være indrettet således, at de justerbare dele efter justering er fastgjort til hinanden på pålidelig måde med egnede låseanordninger.

4.8. I bilag 2 til dette regulativ er givet eksempler på godkendelsesmærkets udformning.

5.1.7.2. Styretransmissioner, som kan frakobles for tilpasning til forskellige sammensætninger af køretøjer (f.eks. sættevogne med udtræk) skal være forsynet med låseanordninger, som sikrer nøjagtig samling af delene. Er låseanordningen automatisk, skal der være en ekstra sikkerhedslås, som betjenes manuelt.

5.1.8. Styrende hjul

Baghjulene må ikke være de eneste styrende hjul. Denne forskrift gælder ikke sættevogne.

5.1.9. Energitilførsel

Styreapparatet og andre systemer kan anvende fælles energitilførsel. I tilfælde af svigt i et system, som anvender samme  energitilførsel, skal styringen imidlertid sikres i henhold til de relevante svigtforhold i punkt 5.3.

5.1.10. Kontrolsystemer

Forskrifterne i bilag 6 finder anvendelse på sikkerhedselementer ved elektroniske køretøjskontrolsystemer, som udgør eller indgår i styrefunktionens kontroltransmission, herunder avancerede førerassisterende styreapparater. For så vidt angår systemer eller funktioner, som anvender styreapparatet til at nå et højere stabilitetsniveau, finder bilag 6 kun anvendelse, såfremt de har direkte indvirkning på styreapparatet. Hvis der findes sådanne systemer, må de ikke deaktiveres under typegodkendelsesprøvning af styreapparatet.

5.2. Særlige forskrifter for påhængskøretøjer

5.2.1. Påhængskøretøjer (med undtagelse af sættevogne og kærrer) med flere end én aksel med styrende hjul, samt sættevogne og kærrer med mindst én aksel med styrende hjul, skal opfylde forskrifterne i punkt 6.3. Påhængskøretøjer med selvstyring er dog undtaget fra den i punkt 6.3 foreskrevne prøve, såfremt forholdet mellem akseltrykket på de ikke-styrende aksler og de selvstyrende aksler er 1,6 eller derover under alle belastningsforhold.

For påhængskøretøjer med selvstyringsudstyr skal forholdet mellem akseltrykket på de ikkestyrende og de styrende aksler og friktionsstyrede aksler dog være mindst 1 under alle belastningsforhold.

5.2.2. Når det trækkende køretøj i en køretøjskombination kører lige ud, skal påhængskøretøjet ogdet trækkende køretøj forblive på linje. Hvis dette ikke opnås automatisk, skal påhængskøretøjet være forsynet med en hensigtsmæssig justeringsanordning, som tvinger det til at holde linjen.

5.3. Forskrifter vedrørende svigt og ydelse

5.3.1. Generelt

5.3.1.1. I dette regulativs forstand må de styrende hjul, betjeningsanordningen og alle mekaniske dele i styretransmissionen ikke.

5.3.1.2. Forskrifterne i punkt 5.1.2, 5.1.3 og 6.2.1 skal også opfyldes i tilfælde af svigt i styreapparatet, forudsat at køretøjet kan køres med de hastigheder, der kræves i de pågældende punkter. I dette tilfælde finder punkt 5.1.3. ikke anvendelse på fulde servostyringssystemer, når køretøjet holder stille.

5.3.1.3. Ethvert svigt i en styretransmission, som ikke er rent mekanisk, skal tydeligt tilkendegives over for køretøjets fører, jf. punkt 5.4. Ved svikt kan det tillates at den gjennomsnitlige styreutveksling endres, forutsatt at aktiveringskraften ikke overstiger de i punkt 6.2.6 foreskrevne verdier.

5.3.1.4. Hvis køretøjets bremsesystem anvender samme energikilde som styreapparatet, og der opstår svigt i denne energikilde, skal styreapparatet have prioritet og skal kunne opfylde forskrifterne i punkt 5.3.2 eller 5.3.3 alt efter, hvad der er relevant. Hertil kommer, at bremsevirkningen ved første efterfølgende betjening af bremsen ikke må være mindre end den, der foreskrives for driftsbremsen, jf. punkt 2 i bilag 3 til dette regulativ.

5.3.1.5. Hvis køretøjets bremsesystem anvender samme energitilførsel som styreapparatet, og der opstår svigt i energitilførslen, skal styreapparatet have prioritet og skal kunne opfylde forskrifterne i punkt 5.3.2 eller 5.3.3 alt efter, hvad der er relevant. Hertil kommer, at bremsevirkningen ved første efterfølgende betjening af bremsen skal overholde forskrifterne i dette regulativs bilag 3, punkt 3.

5.3.1.6. For så vidt angår påhængskøretøjer skal forskrifterne i punkt. 5.2.2 og 6.3.4.1 også overholdes i tilfælde af svigt i styreapparatet.

5.3.2. Partiel servostyring

5.3.2.1. Eventuelt motorstop eller svigt i en transmissionsdel, dog med undtagelse af de i punkt

5.3.1.1. angivne dele, må ikke medføre umiddelbare ændringer i styrevinklen. Så længe køretøjet kan køres med en hastighed på over 10 km/h, skal kravene i punkt 6 vedrørende systemsvigt overholdes.

5.3.3. Fuld servostyring

5.3.3.1. Systemet skal udformes på en sådan måde, at køretøjet ved fejl, der fører til aktivering af det i punkt 5.4.2.1.1 beskrevne advarselssignal, ikke på ubestemt tid kan køres med hastigheder på over 10 km/h.

5.3.3.2. I tilfælde af svigt i kontroltransmissionen, dog undtaget de i punkt 5.1.4. angivne dele, skal styringen stadig opfylde de krav, der er fastsat i punkt 6 for det intakte styreapparat.

5.3.3.3. I tilfælde af svigt i kontroltransmissionens energikilde skal det være muligt at udføre mindst 24 »ottetalsmanøvrer«, hvor hver sløjfe i tallet er 40 m i diameter, ved en hastighed på 10 km/h og i overensstemmelse med de ydelseskrav, som er angivet for et intakt system i punkt 6.

Prøvningsmanøvrerne påbegyndes ved det energilagringsniveau, som er angivet i punkt 5.3.3.5.

5.3.3.4. Eventuelt svigt i energitransmissionen, dog med undtagelse af de i punkt 5.3.1.1. angivne dele, må ikke medføre umiddelbare ændringer i styrevinklen. Så længe køretøjet kan føres ved en hastighed på over 10 km/h, skal forskrifterne i punkt 6 for et system med svigt opfyldes efter gennemførelse af mindst 25 »ottetalsmanøvrer« ved en hastighed på mindst 10 km/h, hvor hver sløjfe i tallet er mindst 40 m i diameter.

Prøvningsmanøvrerne påbegyndes ved det energilagringsniveau, som er angivet i punkt 5.3.3.5.

5.3.3.5. Det energiniveau, der skal anvendes til prøvningerne i punkt 5.3.3.3 og 5.3.3.4, skal svare til det energilagringsniveau, hvorved føreren advares om et svigt.

For så vidt angår elektrisk drevne systemer, der er omfattet af bilag 6, skal dette niveau repræsentere den værst tænkelige situation som beskrevet af fabrikanten i den dokumentation, der indsendes i forbindelse med bilag 6, og heri skal der være taget højde for f.eks. temperaturens og alderens indvirkning på batteriets ydeevne.

5.4. Advarselssignaler

5.4.1. Generelle forskrifter

5.4.1.1. Enhver ikke-mekanisk fejl, som forringer styrefunktionen, skal tydeligt tilkendegives over for køretøjets fører.

Uanset forskrifterne i 5.1.2, kan forsætligt fremkaldte vibrationer i styretøjet anvendes som en yderligere advarsel om en fejltilstand i systemet.

For motorkøretøjer anses en forøgelse af kraften til aktivering af betjeningsanordningen for at være et advarselssignal; for påhængskøretøjer er en mekanisk indikator tilladt.

5.4.1.2. Hvis samme energikilde anvendes til at forsyne styreapparatet og andre anordninger, skal der udsendes en akustisk eller optisk advarsel til føreren, når den oplagrede energi/væske i energi/ væskebeholderen falder til et niveau, der kan medføre, at styrekraften skal øges. Dette signal kan være kombineret med en anordning, som advarer om bremsesvigt, hvis bremsesystemet anvender samme energikilde. Føreren skal let kunne kontrollere, at advarselsanordningen er funktionsdygtig.

5.4.2. Særlige forskrifter for fuld servostyring

5.4.2.1. Motorkøretøjer skal i tilfælde af styresvigt og styredefekt kunne afgive advarselssignaler i overensstemmelse med følgende:

5.4.2.1.1. Et rødt advarselssignal, der angiver det pågældende svigt, jf. punkt 5.3.1.3, i hovedstyreapparatet.

5.4.2.1.2. Hvis det er relevant — et gult advarselssignal med angivelse af en elektrisk detekteret defekt i styreapparatet, som ikke angives af det røde advarselssignal.

5.4.2.1.3. Hvis der anvendes et symbol, skal det være i overensstemmelse med symbol J 04, ISO/IECregistreringsnummer

7000-2441 som defineret i ISO 2575:2000.

5.4.2.1.4. De ovennævnte advarselssignaler skal lyse, når køretøjets elektriske udstyr (og styreapparatet) forsynes med energi. Mens køretøjet holder stille, skal styreapparatet kontrollere, at der ikke forekommer nogen af de angivne svigt eller defekter, hvorefter advarselslamperne slukkes.

Svigt eller fejl af den anførte art, som vil udløse ovennævnte kontrollamper, men som under statiske betingelser ikke vil blive detekteret, skal registreres i det øjeblik, de detekteres, og skal angives i det øjeblik motoren startes, og så længe tændingskontakten (startkontakten) er i »on«-indstilling (»run«), og svigtet er til stede.

5.4.3. Hvis yderligere styreapparatur er i drift, og/eller hvis den af det pågældende apparatur genererede styrevinkel ikke er vendt tilbage til normal køreindstilling, skal føreren adviseres af et advarselssignal.

5.5. Forskrifter vedrørende periodisk syn af styreapparatet

5.5.1. Så vidt det er praktisk muligt, og såfremt fabrikanten og den typegodkendende myndighed er enige herom, skal styreapparatet og dets installationer være udformet således, at dets drift uden at adskille det kan kontrolleres, om nødvendigt med almindeligt anvendte instrumenter, metoder eller prøvningsudstyr.

5.5.2. Det skal være muligt på enkel vis at kontrollere, at de elektroniske systemer, som bestemmer styringen, fungerer korrekt. Hvis der er behov for særlige oplysninger, skal disse være fritt tilgængelige.

5.5.2.1. På tidspunktet for typegodkendelsen afgives en fortrolig beskrivelse af den anvendte metode til beskyttelse mod simpel uautoriseret manipulation af den af fabrikanten valgte kontrolindikator (f.eks. advarselssignal).

Alternativt anses dette beskyttelseskrav for at være opfyldt, når der findes et ekstra system til kontrol af korrekt driftsstatus.

6. PRØVNINGSFORSKRIFTER

6.1. Generelle forskrifter

6.1.1. Prøvningerne udføres på en plan overflade med god friktion.

6.1.2. Ved prøven (prøvningerne) skal køretøjet være læsset til sin tilladte totalmasse og med det maksimale teknisk tilladte akseltryk på den eller de styrende aksler.

For aksler med supplerende styring skal denne prøvning gentages med køretøjet læsset til sin teknisk tilladte totalmasse og den pågældende aksel belastet med det maksimalt tilladte akseltryk.

6.1.3. Ved prøvens begyndelse skal dæktrykket være det af fabrikanten for den i punkt 6.1.2 angivne belastning og holdende køretøj foreskrevne.

6.1.4. For systemer, som delvist eller udelukkende anvender elektrisk energi, skal alle ydelsesprøvninger udføres under forhold med faktisk eller simuleret elektrisk belastning fra alle væsentlige systemer eller systemkomponenter, som anvender samme energitilførsel. Væsentlige systemer omfatter som minimum lygtesystemer, vinduesviskere, motorstyring og bremsesystemer.

6.2. Forskrifter vedrørende motorkøretøjer

6.2.1. Køretøjet skal uden unormale vibrationer fra styretøjet kunne forlade en kurve med radius 50 m ad tangenten ved følgende hastighed:

For køretøjer af klasse M1: 50 km/h

For køretøjer af klasse M2, M3, N1, N2 og N3: 40 km/h eller den konstruktivt bestemte maksimalhastighed, såfremt denne er lavere.

6.2.2. Når køretøjet følger en cirkulær bane ved omtrent halvt styreudslag af de styrende hjul med en konstant hastighed på mindst 10 km/h, skal drejecirklen forblive uændret eller øges, såfremt betjeningsanordningen slippes.

6.2.3. Ved måling af aktiveringskraften på betjeningsanordningen skal kræfter med en varighed af mindre end 0,2 sekunder ikke tages i betragtning.

6.2.4. Måling af aktiveringskraft på betjeningsanordningen på motorkøretøjer, hvis styreapparat er intakt.

6.2.4.1. Fra en retlinjet bane drejes køretøjet ind i en spiralbane ved en hastighed af 10 km/h. Aktiveringskraften på betjeningsanordningen i dennes nominelle radius måles, indtil betjeningsanordningens position svarer til den i nedenstående tabel angivne drejeradius for den pågældende køretøjsklasse ved intakt styreapparat. Der foretages en styrebevægelse mod højre og en mod venstre.

6.2.4.2. Den længste tid, som må medgå til betjening af styreapparatet og den største tilladte aktiveringskraft på betjeningsanordning af intakt styreapparat, er angivet i nedenstående tabel for hver køretøjsklasse.

6.2.5. Måling af aktiveringskraft på betjeningsanordningen på motorkøretøjer, hvis styreapparat svigter.

6.2.5.1. Den i punkt 6.2.4 beskrevne prøvning gentages med svigtende styreapparat. Aktiveringskraften på betjeningsanordningen måles, indtil betjeningsanordningens position svarer til den i nedenstående tabel angivne drejeradius for den pågældende køretøjsklasse ved defekt styreapparat.

6.2.5.2. Den længste tid, som må medgå til betjening af styreapparatet, og den største tilladte aktiveringskraft på betjeningsanordning af defekt styreapparat er angivet i nedenstående tabel for hver køretøjsklasse.

Tabell

Forskrifter for aktiveringskraft på betjeningsanordning (se regulativet)

6.3. Forskrifter vedrørende påhængskøretøjer

6.3.1. Påhængskøretøjet skal køre uden større kursafvigelse eller unormale vibrationer fra styreapparatet når det trækkende køretøj kører lige ud på plan, vandret vej med en hastighed på 80 km/t, eller med den af påhængskøretøjets fabrikant fastsatte teknisk tilladte maksimalhastighed, såfremt denne er mindre end 80 km/h.

6.3.2. Med det trækkende køretøj og påhængskøretøjet i en konstant drejning, der svarer til en cirkelbue med radius på 25 m (jf. punkt 2.4.6), og med en konstant hastighed på 5 km/h måles den af påhængskøretøjets yderste bageste kant beskrevne cirkelbue. Dette gentages under samme omstændigheder, men med en hastighed på 25 km/h ± 1 km/h. Herunder må påhængskøretøjets bageste udvendige hjørne ved 25 km/h højst bevæge sig 0,7 m uden for den ved 5 km/h beskrevne cirkelbue.

6.3.3. Intet punkt på påhængskøretøjet må komme mere end 0,5 m uden for tangenten til en cirkel med en radius på 25 m, når motorkøretøjet forlader den i 6.3.2 beskrevne cirkulære bane ad tangenten med en hastighed på 25 km/h. Dette skal være overholdt fra det punkt, hvor tangenten rører cirklen, til et punkt 40 m ude ad tangenten. Fra dette punkt skal påhængskøretøjet opfylde de i punkt 6.3.1 anførte forskrifter.

6.3.4. Det ringformede område, som overkøres af kombinationen af køretøj/påhængskøretøj med et intakt styreapparat med en hastighed på højst 5 km/h i en cirkel med konstant radius, hvor det trækkende køretøjs forreste ydre hjørne tegner en radius på 0,67 x køretøjskombinationens længde, dog mindst 12,5 m, måles.

6.3.4.1. Hvis bredden af det ringformede overkørte område ved en fejl i styreapparatet er > 8,3 m, må forøgelsen ikke være mere end 15 % sammenlignet med den tilsvarende værdi målt med de intakte styreapparat. Der må ikke forekomme nogen forøgelse af den ydre radius for bredden af det ringformede område.

6.3.5. De prøvninger, der beskrives i punkt 6.3.2, 6.3.3 og 6.3.4, udføres både i urets og mod urets retning.

7. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE (mindre relevant, gjelder fabrikant og derfor utelatt her)

8. SANKTIONER VED PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE  (mindre relevant, gjelder fabrikant og derfor utelatt her)

9. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSE AF EN KØRETØJSTYPE  (mindre relevant, gjelder fabrikant og derfor utelatt her)

10. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN  (mindre relevant, gjelder fabrikant og derfor utelatt her)

11. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNING,

OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER  (mindre relevant, gjelder fabrikant og derfor utelatt her)